

Sorg & Savn - Stress - Angst - Depression - Ufrivilligbarnløshed & Fertilitetsbehandling
Identitetsspørgsmål - Krop & velvære - Akut krise




V E L K O M M E N
Få et overblik over hvad jeg kan tilbyde dig og et indblik i hvem jeg er.
Y D E L S E R

Individuel terapi
'Tid til dig'
Individuel terapi er til dig der ønsker et trygt rum med fokus på dit liv og til dig som ønsker et nyt perspektiv på din problemstilling. Nogle gange kan livet virke uklart eller forvirrende og det er her individuel terapi kan hjælpe dig med at få øje på, hvor / hvordan der skal tages fat. Vi går på opdagelse i dit liv og åbner vejen til bevidste valg, værdiskabelse, ansvar, nærvær og muligheder. Målet er at opnå et trivselsniveau og en indsigt, så du ikke længere føler det nødvendigt at gå i terapi. (Mulighed for online terapi), (I offer therapy in english)

Parterapi
'ACT for par'
ACT (Acceptance and Commitment therapy) for par, er parterapi med fokus på, jeres værdier, både hver især og som par. Med et afklaret værdisæt og en tydelighed omkring konkrete handlinger, er formålet at forøge livsglæde og velvære hos jer hver især. På den måde kan der blive skabt fornyet energi og overskud til at se fremad.
I vil med 'ACT for par' lære færdigheder til at håndtere svære tanker og følelser mere hensigtsmæssigt. Færdigheder som kan hjælpe med bevidste valg mod et mere harmonisk og meningsfuldt liv.
I vil igennem forløbet modtage konkrete opgaver, som er specielt tilrettelagt jeres problematik. (Mulighed for online terapi), (I offer therapy in english)

ACT i 7 uger
'Slip kampen med din krop'
ACT i 7 uger er et kursus forløb til dig som ønsker en ny tilgang til sundhed og velvære. Det er til dig der ønsker at slippe 'tag dig sammen pisken' og lære færdigheder som vil hjælpe dig til at slippe kampen og skabe fred mellem krop og sind. Vi finder de dybereliggende motivations triggere (værdier) der kan give mere dedikation til det der er vigtigt for dig, det der giver dig livsglæde, fysisk & psykisk sundhed og overskud til at skabe det mest meningsfyldte liv for dig. Det er muligt at tage kurset individuelt eller som en gruppe. (Mulighed for online terapi), (I offer therapy in english)

Rummet for dig & din afdøde
'Lidelse, længsel & kærlighed'
'Rummet for dig & din afdøde' er til dig, der leder efter terapeutiske redskaber, og et trygt og tillidsfuldt rum for fordybelse i forhold til en afdød.
Vi bruger symbolik, musik, billeder og minder til at skabe en ramme, hvor det at ære og savne, mindes og bearbejde et tab er helt naturligt. Her er der plads til de mange komplekse følelser i sorgens udtryk som eksempelvis: smerte, lidelse, kærlighed og glæde, vrede, lykke, sårbarhed og styrke, meningsløshed og meningsdannelse. (Mulighed for online terapi), (I offer therapy in english)
K L I E N T U D T A L E L S E R



